Overvågning og regulering af PFAS
Som du kan se, er PFAS til stede både i naturen og mennesker. Hvad gør vi så ved det? I Danmark har Miljøministeriet siden 2014 indskærpet kommunerne, så kontrollen af PFAS i vandforsyninger i særligt udsatte områder øges. Dette er områder, hvor der er en sandsynlighed for, at der kan have været anvendt PFAS. Dette gælder områder i nærheden af brandøvelsespladser, tæppeindustri og malingindustri. Samtidig har Miljøstyrelsen fastlagt nogle grænseværdier for mængden af PFAS, der er tilladt i vores drikkevand. Her skelnes mellem forskellige PFAS, og der er således to forskellige grænseværdier. Fire PFAS-forbindelser er inkluderet i den ene, og denne må ikke overstige 2 nanogram per liter. Den anden indeholder 12 PFAS-forbindelser, og denne må ikke overstige 100 nanogram per liter. Det er godt, at niveauet af PFAS i naturen bliver overvåget, men et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan undgår vi udslip af disse stoffer fremover?
Europæisk forbud mod PFAS måske på vej
I starten af 2023 indsendte Tyskland og Holland sammen med Danmark, Norge og Sverige et forslag om et europæisk forbud mod produktion, brug, salg og import af omkring 10.000 forskellige PFAS-forbindelser. Dette forslag skal den Europæiske Kommission officielt fremlægge for medlemsstaterne i 2025, hvorefter en afgørelse er forventet. Går forslaget igennem, forventes det at have stor betydning. På sigt vil sådan en lov reducere PFAS i naturen, gøre de produkter og industrielle processer, som før benyttede PFAS mere sikre for mennesker og skubbe virksomheder til at udvikle nye alternativer til PFAS. Denne regulering gælder kun i EU, men hvis du f.eks. kigger hvor dit outdoor udstyr er lavet, er det sikkert fra Kina eller et andet land i Sydøstasien. Her ville et EU-forbud mod brug af PFAS ikke gælde.
Stadig globalt problem med PFAS
Der gøres generelt en stor indsats for at overvåge og regulere PFAS i Europa, USA og Japan. Desværre er nye aktører, primært i Asien, begyndt at producere langkædede PFAS-stoffer. Opmærksomheden på PFAS i verden er desværre ikke lige så stor som i Danmark. For at kunne takle PFAS-problemet, er det afgørende, at vi handler på et globalt plan. Det betyder, at vi må overvåge og teste for PFAS på verdensplan, så vi kan finde ud af, hvor PFAS-forureningen er mest udbredt og forhindre at PFAS spreder sig mellem lande. Hvorfor måler man mindre på PFAS i Asien?
Det nuværende problem er, at målingsudstyr og ekspertise hovedsageligt findes i ressourcestærke lande i Europa og USA. Det udstyr, der er i stand til at måle PFAS med tilstrækkelig præcision, er dyrt, og det kræver specialiseret viden at bruge. Hvis du har set introvideoen her har du måske en ide om, at det lige netop er dette problem, iGEM-holdet i 2023 prøver på at løse. Du kan læse mere om projektet i næste afsnit.
Må vi præsentere: FluoroLoop!
FluoroLoop er udviklet af DTUs hold til iGEM konkurrencen. FlouroLoop skal gøre det nemmere at måle (”detektere”) et bestemt PFAS. Det er et problem, når viden og ressourcer til detektering og håndtering af PFAS ikke er tilgængelige i alle lande. Hvis et land ikke måler på PFAS kan befolkningen være udsat for PFAS i langt højere grad, end de er vidende om. Dette er faktisk også et problem for de lande, som har adgang til denne viden og disse ressourcer, fordi PFAS ikke er begrænset af landegrænser. For at komme PFAS-forurening til livs, er man derfor nødt til at vide hvor den starter – man må altså starte med at måle. FluoroLoop er en biosensor, som kan hjælpe med at detektere PFAS. Men hvad er en biosensor?
Vi vil ved brug af syntetisk biologi gøre målingen af et bestemt PFAS-stof mere tilgængelig for alle. Det bestemte PFAS-stof vi har valgt kaldes PFOA og kan ses i figur 2. PFOA er en af de mest forekommende typer PFAS i miljøet, og derfor er netop denne PFAS særligt interessant at måle. Tanken er, at målingen af PFOA med FlouroLoop, skal fungere lidt ligesom hjemmetesten for covid-19. Denne test muliggjorde selvtest for Covid-19 ved at have en simpel procedure for opsamling af testmateriale samt et let aflæseligt resultat. Ved at indføre en simpel hjemmetest til måling af PFOA, vil det således være muligt for alle at se, om drikkevand indeholder PFOA over den tilladte grænseværdi. Og hvordan laver man sådan en test?
Rød er lig PFOA
Forestil dig, at du gerne vil teste om det vand, du skal til at drikke, indeholder PFOA over den tilladte grænseværdi. Med FluoroLoop skal du blot tilsætte vandet til et lille plastikrør, hvorefter prøven bliver synligt rød, hvis vandet indeholder PFOA over grænseværdien på 2 nanogram per liter! Du vil altså med det blotte øje kunne se, at vandprøven indeholder for høje PFOA-koncentrationer. Men hvordan virker det?
Vi har lavet et system, hvor kun tilstedeværelsen af PFOA resulterer i, at et protein med en rød farve bliver produceret. Den røde farve stammer fra proteinet mCherry. Når PFOA ikke er til stede, vil produktionen af mCherry være blokeret. Denne blokering mindskes gradvist, når mængden af PFOA i prøven øges, og dermed vil farven blive mere rød, jo mere PFOA-prøven indeholder. Lidt ligesom en pH-test som du måske har prøvet. Hvordan virker denne blokering, og hvorfor mindskes den af PFOA?
Helt nede på DNA-niveau
Du husker måske det centrale dogme, hvor den genetiske information i DNA’et først bliver transskriberet til mRNA for derefter at blive oversat (translateret) til proteiner, ellers kan du læse mere her. Forestil dig, at mRNA’et, der koder for vores røde protein, er togskinner. Toget er ribosomet, som sørger for at translatere mRNA’et til det røde protein. Hvis der ligger en blokering på togskinnerne, stopper togtrafikken. På samme måde er ribosomet nødt til at binde til mRNA’et for at kunne translatere mCherry. Når denne binding er blokeret, kan translationen ikke forløbe.
I vores system blokerer vi derfor det stykke på mRNA-molekylet hvor ribosomet binder. Blokeringen finder sted med et smart sensormolekyle, som kun binder til mRNA’et hvis der ikke er PFOA til stede i prøven. Vi sørger med dette sensormolekyle for at mCherry ikke produceres, så længe det er sensormolekylet bundet til mRNA’et. Vi kan forestille os, at togskinnerne er blokeret, og togtrafikken er stoppet. Men når blokeringen er væk, kører togdriften igen som normalt. På samme måde kan ribosomet genoptage translationen og dermed produktionen af vores røde protein, når sensor molekylet ikke er bundet. To forskellige vandprøver er vist i figur 5, hvor den ene indeholder PFAS (PFOA) og den anden ikke gør. Tilstedeværelsen af PFAS sørger for at fjerne blokeringen, og translationen forløber, så prøven bliver rød.