Etik og lovgivning i genteknologi

Denne underside udgør sjette del af teorien for Biotech Academys materiale om Moderne genteknologi.

Genteknologi er en teknologi med meget store muligheder, der vil kunne gavne miljøet, samfundet eller menneskers sundhed. Men som mange andre teknologier kan genteknologi også misbruges eller utilsigtet skabe fejl. Derfor er brugen af genteknologi omgærdet af vigtige etiske spørgsmål og reguleret af EU-lovgivning. Denne etiske diskussion er knyttet til emner fra det øvrige materiale om genteknologi og cellefabrikker.

Efterhånden som mulighederne udvides for at flytte rundt på gener og ændre dem, bliver det vigtigt at tage etisk stilling til, hvor grænserne sættes. Genteknologien gør det muligt at arbejde kreativt med vores biologiske arv og potentielt skabe nye transgene organismer, der kan løse problemer med sundhed, sult eller manglende ressourcer. Men i nogle situationer kan genteknologi også medføre en vis risiko for uoprettelig spredning af fremmede gener i naturen. Man må derfor vurdere, om brugen er acceptabel, fx hvis nytteværdien kan betyde, at der reddes liv, eller at prisen på dyrkningen af afgrøderne falder. Desuden er der måske grænser for hvilke dyrearter, vi vil gensplejse i menneskets tjeneste, selv hvis gensplejsningen ikke påfører dem smerter?

Dette er kun nogle af de etiske spørgsmål, som følger med brugen af genteknologi, og som man må afklare, inden man iværksætter og går i laboratoriet med et nyt genteknologisk projekt.

I denne diskussion gennemgås etiske holdninger til brugen af genteknologi i forhold til emner i dette materiale. Desuden præsenteres de vigtigste regler for brug af genteknologi, herunder dyrkning af genmodificerede (GM) planter.

Risiko ved og lovgivning om genteknologi

Genteknologi kan anvendes på meget forskellige måder. Der er væsentlig sikkerhedsmæssig forskel på en genmodificeret organisme, der holdes indesluttet i laboratorier og fermenteringstanke til produktion af medicin eller enzymer og på organismer, der udsættes i naturen såsom GM-planter, der vil kunne påvirke økosystemerne. Forskellen ses også af lovgivningen.
Genteknologi reguleres i Danmark af Lov om miljø og genteknologi, som følger EU’s regler på området.

Brug af GMO’er i forskning og produktion

Arbejde med genmodificerede organismer (GMO’er) i forskning og produktion skal tillades af myndighederne, så faciliteterne er sikre og der ikke slipper levende GMO ud.
Hvis en GMO skal indgå i produktion fx som cellefabrik, skal virksomheden dokumentere overfor myndighederne, at mikroorganismen ikke er giftig eller sygdomsfremkaldende for mennesker, og at den ikke har nogen overlevelsesfordel i forhold til de naturlige mikroorganismer og derved kan etablere sig i naturen.
Et produkt fremstillet i en gensplejset cellefabrik, som fx citronsyre, insulin og penicillin vil ikke selv være GMO, fordi GMO kun har været et hjælpemiddel i produktionen af stoffet og ikke kommer med i produktet. Anderledes er det med GM-planterne, der skal bruges som foder eller fødevarer.

GM-planter

Især relevant efter læsning af cases: Insekttolerant bomuld og Gylden ris 2.0

Ifølge lovgivningen skal GM-planter godkendes i EU, før de kan udsættes og dyrkes i naturen. En ny GM-plante skal derfor risikovurderes af myndighederne, hvor der bl.a. bliver udført ekstra sikrede forsøgsdyrkninger. Planten kan så godkendes, hvis myndighederne vurderer, at den i pagt med forsigtighedsprincippet ikke udgør nogen risiko for miljøet, samt for dyrs og menneskers sundhed.

Figur 43. Europæisk majsmark. Kun én GM-majs er godkendt til dyrkning i EU, mens GM-majs er mere udbredte globalt set.

Spredning af de indsatte gener til naturlige planter vurderes af de fleste som uønskeligt, da det bl.a. kan risikere at forstyrre økobalancen, hvis naturlige småplanter fx bliver til såkaldte superplanter resistente overfor sprøjtemiddel. Måske sker der intet, men pointen hos mange kritikere er, at det er for risikabelt, når man ikke ved, hvad der vil ske. Risikoen for spredning til naturlige planter kan mindskes, hvis planterne ikke har nogen naturlige (evolutionære) fordele ved at opnå de fremmede gener, eller hvis de ikke har nogen nære, vilde slægtninge. Derfor gælder loven om sameksistens i Danmark, som pålægger krav om afstand mellem GM-marker og de øvrige marker, samt offentliggørelse på nettet af markernes placering (læs mere her).

Meget få GM-planter er godkendt til dyrkning i EU. Af dem er det stort set kun den insekttolerante Bt-majs MON810, der reelt dyrkes i dag, og det sker i de sydlige medlemslande; de insekter, der rammes, er ingen trussel i fx Danmark, hvor den eneste dyrkning af GM-planter sker på forsøgsbasis i dag. I en række år har EU holdt pause for godkendelse af nye GM-sorter, men i 2010 godkendte de dyrkning af kartoflen Amflora, der er velegnet til udvinding af stivelse til papirfremstilling.

Fødevarer, der er fremstillet med genmodificeret indhold (fx soja eller majs), skal mærkes på etiketten, så forbrugerne har et personligt valg. Flere GM-planter må godt importeres til EU, selvom dyrkning her er forbudt. Disse kan man også af og til købe i danske butikker (varer med op til 0,9 % utilsigtet GM-indhold kan undgå mærkning).

Fodring med godkendte GM-planter såsom sojaskrå er almindeligt i Danmark, og det skal ikke mærkes på fx kødet, æggene eller mælken. Økologisk foder må dog ikke indeholde GMO.

Etiske holdninger til gensplejsning

Et fremført argument imod gensplejsning af dyr og planter er, at det er et kunstigt, menneskeligt indgreb, som påvirker både deres integritet og naturlighed. Etisk taler man om, at naturen kan miste sit væsen og reduceres til en ren menneskelig ressource eller råstof, mens artsforskellene forstyrres, når transgene organismer skabes. Integriteten skades, når et dyr mister sin naturlige helhed og bringes ud af sin verden, som det måske har tilpasset sig gennem mange tusinde års udvikling og evolution. Visse religiøse mennesker opfatter brugen af gensplejsning som at ‘lege Gud’ og er derfor stærke modstandere.
Andre ser således på det, at mennesket allerede gennem århundreder har påvirket dyr og planters genetiske udvikling ved traditionel forædling, hvor de mest attraktive afkom udvælges til avl. Denne selektive brug af naturlig kønnet formering har skabt de højtydende afgrøder og dyreracer, som landbruget benytter i dag, og som principielt også har mistet en vis naturlighed. Denne traditionelle forædling har også frembragt diskutable resultater såsom hårløse katte, bulldogs med dårlig vejrtrækning og kyllinger, der gror hurtigere, end benene kan følge med til. Men uanset menneskets indgriben ved traditionel forædling, ligger disse nye arter dog hele tiden inden for naturlig formerings egne genetiske variationer.

I vurderingen af nye gensplejsede organismer anlægger flere en nytteetisk betragtning og mener derfor, at godkendelse af genmodificerede planter og dyr godt kan accepteres, hvis de tjener en tilstrækkelig nytteværdi. Præcis hvilken nytte, der skal til for at opveje bestemte etiske forbehold, er svært at enes om.
Der er en forventning blandt flere om, at fremtidige GM-planter vil have nemmere ved at blive accepteret af de kritiske europæiske forbrugere, hvis de tilførte egenskaber kommer dem personligt til nytte. De nuværende insekttolerante og giftresistente GM-planter tjener primært til bøndernes fordel og en lavere produktionspris. Der forskes fx også med genteknologien i at skabe tørke- og salt-tolerante planter, der kunne blive til gavn for bl.a. afrikanske bønder og måske afhjælpe en fødevarekrise i fremtiden. Planter med en vaccinerende virkning over for sygdomme er også under udvikling. En genmodificeret ris med højt A-provitamin-indhold forventes at kunne blive godkendt i 2012 (læs case). Trods disse mulige nytteværdier af genmodificering har andre den holdning, at genmodificering af planter og dyr principielt er forkert uanset formålet.

I casen Geden som en moderne medicinfabrik beskrives, hvordan en ged med et menneskeligt gen indsat kan udskille et medicinsk protein i mælken. Processen er godkendt af de amerikanske myndigheder, og medicinen er også godkendt i EU. Geden lider ingen smerte ved produktionen. Alligevel kan det diskuteres, om det overhovedet er etisk acceptabelt at indsætte fremmede gener i dyr for at give mennesket medicinske fordele, selvom geden måske behandles bedre end en konventionel malkeko.

Etik og dyr i genteknologisk forskning og knockout-mus

I biologisk forskning er gensplejsning af mikroorganismer meget udbredt til at studere betydningen af forskellige gener. Deres proteiners samspil i cellerne kan fx følges ved at mærke dem med et fluorescerende protein som fx GFP (grønt fluorescerende protein). Dette kan gøres genteknologisk ved at indsætte GFP-genet i forlængelse af det ønskede gen lige inden dets stopcodon.

De etiske problematikker i forskningen optræder især i forbindelse med brug af højerestående organismer, som fx mus i sådanne eksperimenter.
Mus bruges bl.a. i genteknologisk forskning til at studere effekten af mulige sygdomsfremkaldende gener, fx ved skabelse af såkaldte ‘knockout’-mus.
For at opdage hvad et gens betydning er, laves der i forskningen gerne et ‘knockout’ af genet. Et gen-knockout er simpelthen en ødelæggelse af genet, og her er mus populære pga. deres relativt store genetiske lighed med mennesker.

Figur 44. Mus med genet for GFP indsat. Genet stammer fra en bestemt vandmand, men det kan flyttes med genteknologi og fx bruges til at følge placeringen af et interessant protein i organismen.

Ved at studere musens reaktion på at mangle genet, kan det give en idé om, hvad genets normale virkning er. Lidt som hvis man udelod husblassen i en citronfromage, og derved erkendte ud fra det yderst flydende resultat, at husblas er nødvendigt for fromages stivhed. Disse knockout-mus kan have alvorlige defekter som følge af mangel på et vigtigt gen, men den viden, de giver, kan til gengæld potentielt redde menneskeliv, fordi det måske bliver muligt at designe ny medicin.

Igen omgiver etiske dilemmaer altså genteknologien som følge af de medførte risikozoner og nye muligheder.

Etiske diskussionsspørgsmål

Der er således mange argumenter både for og imod de forskellige anvendelser af genteknologien, ligesom genteknologien også kan diskuteres etisk ud fra spørgsmål om fx kloning, stamceller og udvælgelse af designerbørn, der ikke er behandlet her. De følgende spørgsmål er ment til diskussion ud fra dette oplæg. Der er naturligvis ingen ‘rigtige’ eller ‘forkerte’ svar.

Mener du, det er etisk acceptabelt, at benytte genmodificerede mikroorganismer (cellefabrikker) til at producere værdifulde stoffer som fx medicin eller brændstof?
Mener du, det er etisk acceptabelt, at frembringe genmodificerede dyr til fx medicinproduktion, hvis de ikke har nogen smerte ved det? Hvad hvis de havde en begrænset smerte?
Vil du være tryg ved at spise godkendte GM-planter med hensyn til din sundhed og hvorfor/hvorfor ikke?
Hvad ser du som den største risiko ved at udsætte GM-planter i naturen?
Hvilke forskelle er der på traditionel plante- og dyreforædling i landbruget og genmodificering af de samme dyr og planter?
Er det etisk acceptabelt at genmodificere dyr i laboratorier, fx mus, hvis det medfører smerter, men kan lede til opdagelsen af ny medicin mod fx HIV?
Ændrer du holdning, hvis formålet var medicin mod fedme?