Bioethanol: konklusion og perspektiver

Dette afsnit vil ganske kort perspektivere den gennemgående proces til andengenerations bioethanol. Hvorfor er andengenerations bioethanolanlæg overhovedet relevante, og hvorfor er udviklingen af disse teknologier nødvendige?

I en verden hvor lignocellulose er det mest udbredte biologiske materiale, en verden som samtidig hver dag søger at gå fremtidens udfordringer i møde i forhold til energi og ressourcer, ja, da er brugen af biomasse for alvor kommet på mode. Vi må lære os at nedbryde de genstridige plantefibre for at kunne anvende denne voldsomt store og fornybare ressource optimalt.

I dette projekt har fokus været alene på bioethanol, men et koncept kaldet et bioraffinaderi beskriver de positive muligheder, forskerne ser inden for integration af diverse komplekse substrater og produktion af mange forskelligartede produkter. Som figur 15 viser, forestiller man sig i fremtiden, at genanvendelse af en stor mængde forskellige biologiske restprodukter vil få betydning. Mellemprodukter vil blive behandlet på kryds og tværs sådan, at den opnåede energi i brugbare brændsler og værdi i diverse produkter er maksimal. Disse produkter skal indeholde så meget som muligt af energien og potentialet i det oprindelige substrat. Eller sagt med andre ord skal ressourcerne udnyttes så optimalt, som det er muligt. IBUS-konceptet er således et glimrende eksempel på en synergisk samkørsel af flere processer for at opnå energibesparelser.

 

Figur 15. Idealiseret bioraffinaderi koncept. Alle dele af samfundet fungerer samlet og bidrager derved til at mindske spild og optimere energi- og produktudbyttet fra substraterne (Herrera 2004, billedet fra Oak Ridge National Laboratory, Oak Ridge, TN, USA).