Hjertet

Lad os kigge på, hvordan kroppen sørger for at forsyne hele kroppen med iltet blod.

I midten af brystkassen, lige mellem lungerne, sidder hjertet. Hjertet er en muskel, der pumper blod rundt til hele kroppen. I gennemsnit pumper hjertet faktisk 7000 til 8000 liter blod rundt i kroppen i løbet af 24 timer. Hver gang hjertet slår, trækker hjertet sig sammen og pumper blod ud. Når ens puls stiger, betyder det, at hjertet slår hurtigere, og derved sendes der mere blod ud i kroppen.

I dette afsnit skal du lære om, hvordan hjertet er opbygget, og om hvordan blodet bevæger sig gennem hjertet. Til sidst dykker vi ned i to sygdomme, hvor hjertet ikke virker, som det skal, nemlig åreforkalkning i hjertet og medfødte hjertefejl. Kom med!

Hvordan er hjertet opbygget?

Når vi kigger på hjertet udefra, er det svært at se, hvad der foregår inde i det. Vi kan kun se en rødlig muskel på størrelse med en knytnæve, der trækker sig sammen og pumper blod ud. Hjertet indeholder faktisk fire kamre, altså 4 hulrum, der er adskilt fra hinanden som rum i et hus. Kamrene opdeles i to forkamre og 2 hjertekamre, som du kan se på Figur 1. Derudover er hjertet opdelt i en højre og venstre side. Det skyldes, at hjertet indgår i to forskellige blodkredsløb, nemlig det lille kredsløb og det store kredsløb. Blodet skal iltes ved lungerne i det lille kredsløb, før det sendes ud til resten af kroppen via det store kredsløb. Højre side af hjertet pumper blod ud til det lille kredsløb, og venstre side af hjertet pumper blod ud til det store kredsløb. For at hjertet kan pumpe blod ud, er der mange store blodårer forbundet til hjertet. De store blodårer, der fører blod væk fra hjertet, kaldes for arterier. Derudover er der også store blodårer, der fører blod tilbage til hjertet, som har været rundt i kroppen. Disse blodårer kaldes for vener.

Vi kan igen tænke på hjertet som et hus med 4 rum i. Mellem rummene må der på samme måde som i huset naturligvis være døre, der forbinder rummene. Dørene mellem hjertets kamre kaldes for hjerteklapper. Man kan tænke på hjerteklapperne som svingdøre, der kun kan åbnes fra den ene side. Der sidder både en hjerteklap mellem hvert forkammer og hjertekammer, og derudover sidder der faktisk også en hjerteklap mellem hvert hjertekammer og den blodåre, der fører blodet væk fra hjertet. Funktionen af hjerteklapperne er at sørge for, at blodet kun kan løbe den ene vej igennem hjertet. Når først blodet er løbet fra forkammeret til hjertekammeret, kan blodet ikke løbe tilbage igen, fordi hjerteklappen ikke kan åbne den vej. På samme måde kan blod, der er blevet pumpet ud i arterien ikke løbe tilbage i hjertet igen. Hjertets vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer iltet blod rundt til kroppen hele tiden. For at hjertet kan gøre dette bedst, giver det god mening, at blodet kun må strømme den ene vej gennem hjertet. Hvis blodet kunne strømme i begge retninger gennem hjertet, ville det være ligesom en overfyldt gågade, hvor alle mennesker går hver deres retning, så det nærmest er umuligt at komme nogen vegne.

Blodets vej gennem hjertet

Nu skal du lære om blodets vej gennem hjertet – vi starter med at kigge på det afiltede blod. Du kan følge blodets vej gennem hjertet på Figur 3.

1. Når blodet har afgivet sin ilt ude i kroppen, kommer det tilbage til hjertet og ind i højre forkammer via en stor blodåre kaldet en vene. 2. Fra højre forkammer løber blodet videre ned i højre hjertekammer. 3. Hjertet trækker sig sammen, så blodet i højre hjertekammer bliver presset ud af hjertet ved et højt tryk og føres op til lungerne. Her bliver blodet iltet og vender så retur til hjertet. 4. Det iltede blod kommer ind i hjertets venstre forkammer og 5. føres videre ned i venstre hjertekammer. 6. Når hjertet trækker sig sammen, bliver blodet nu pumpet ud til kroppen i det store kredsløb via de store blodårer kaldet arterier. Hjertet er altså opdelt i en venstre og højre halvdel, der hører til to adskilte kredsløb. Højre hjertehalvdel pumper blod til det lille kredsløb, og venstre hjertehalvdel pumper blod til det store kredsløb. Dermed sikres det, at det afiltede blod ikke bliver blandet med det iltede blod. Hvis blodet blev blandet, ville der ikke være lige så god ilttilførsel til kroppen.

Faktisk er det ikke alle dyr, der har et fuldt opdelt hjerte. Både fisk og frøers hjerte er et eksempel på hjerter, der ikke ligner menneskets hjerte. Du kan læse mere om frøens hjerte i Faktaboks 1.

Hvor stammer lyden af hjerteslag fra?

Når hjertet slår, er det hele hjertet, der trækker sig sammen, både forkamre og hjertekamre, men de gør det faktisk ikke helt samtidig. Først trækker begge forkamre sig sammen, som altså er den øverste del af hjertet. På den måde bliver blodet i begge forkamre presset ned i de to hjertekamre. Mellem forkamre og hjertekamre sidder der en hjerteklap, der ligesom en dør kun kan åbne den ene vej. Klappen tillader, at der kommer blod ned i hjertekammeret, og samtidig at blodet ikke kan løbe tilbage i forkammeret. Når hjertekamrene er fyldt, og klapperne er lukkede, trækker hjertekamrene sig nu sammen, så blodet presses ud af hjertet – enten til lungerne eller til kroppen. Der sidder også en klap mellem begge hjertekamre og de to arterier, som blodet løber ud i. De sikrer, at blodet, der er blevet pumpet ud, ikke kan løbe tilbage i hjertet igen. Når de to hjertekamre er blevet tømt, lukker klapperne. Det er faktisk præcis disse fire hjerteklapper, der lukker på skift, som man kan høre som hjerteslaget. Prøv at lægge din hånd på din brystkasse, og lyt godt efter. Hjerteslaget kommer som to bankende lyde lige efter hinanden. Lyden af hjerteslaget beskrives ofte som lupp-dupp. Den første lyd, lupp, kommer, når blodet føres fra forkamre til hjertekamre, og klapperne herimellem lukker. Den anden lyd, dupp, opstår, når blodet føres fra hjertekamre til blodårerne, og de tilhørende klapper lukker. Se Figur 4.

Når hjertet svigter

Der kan være mange årsager til, at hjertet svigter, og det er alvorligt, når det svigter, netop fordi det er så vigtigt, at kroppens celler får ilt hele tiden. Lad os kigge på to forskellige tilstande i hjertet: Åreforkalkning og medfødte hjertefejl.

Åreforkalkning

En af de hyppigste sygdomme, der kan få hjertet til at svigte, er livstilssygdommen åreforkalkning. Op mod 9000 danskere får hvert år en blodprop i hjertet, og den mest sete årsag hertil er åreforkalkning.

Åreforkalkning er en sygdom, hvor der ophobes fedtplakker i blodårerne, så de bliver mere snævre, og blodet får sværere ved at passere. Fedtplakker består af fedt, kolesterol og kalk. Sygdommen udvikler sig langsomt over flere år, og oftest opstår der først symptomer, når skaden er sket. Selvom genetiske faktorer også spiller en rolle i risikoen for at udvikle åreforkalkning, er det især rygning, fedtholdig mad og manglende motion, der er med til at skabe tilstanden. I blodet transporteres alle stoffer fra kosten, og hvis der indtages mange usunde fedtstoffer fra f.eks. animalske produkter, fastfood eller junkfood, kan der komme høje mængder af fedt og kolesterol i blodet. Kolesterol er et specielt slags fedtstof, som kroppen skal bruge til en række funktioner f.eks. til, når kroppen danner nye celler. Egentlig kan vi godt selv producere den mængde kolesterol, kroppen skal bruge. Når der indtages for høje mængder af kolesterol, vil det i stedet ophobe sig i blodet. Fedt og kolesterol kan sætte sig fast på indersiden af blodkarrene, som gør, at blodkarrene langsomt bliver indsnævrede. Derudover kan kolesterol gøre skade på blodkarvæggene. Skaden vil tiltrække blodplader, og på den måde bliver årerne endnu mere forsnævrede. Som et forsøg på at reparere de ødelagte karvægge, begynder der at blive aflejret kalk. Kalken medvirker til, at blodårerne bliver mindre fleksible. Samlet set bliver det sværere for hjertet at pumpe blodet rundt. Dertil øges risikoen for, at der dannes blodpropper. Blodet pumpes nemlig rundt i blodkarrene ved et relativt højt tryk, og på den måde kan blodet rive fedtplakken af blodkarvæggen, når det løber forbi. Blodplader vil samle sig rundt om fedtplakken, fordi de tror, at det er en skade, som de skal reparere. I virkeligheden gør de det kun værre. Hvis der samler sig nok blodplader rundt om fedtplakken, kan det nemlig betyde, at fedtplakken lukker et blodkar helt til. Så kan der ikke komme ilt eller næringsstoffer til de dele af kroppen, som blodkarret fører til.

Der kan opstå åreforkalkning i hele kroppen – faktisk regnes det med, at op mod 250.000 danskere lider af åreforkalkning i mere eller mindre grad. Hvis der opstår åreforkalkning i de specifikke blodkar, der forsyner selve hjertet med blod, kan det lede til blodpropper og hjertesvigt.

Medfødte hjertefejl

Hvert år fødes der cirka 500-600 børn i Danmark med en hjertefejl. Langt de fleste hjertefejl er små og har ikke den store betydning for barnets helbred, men der findes også alvorlige hjertefejl, der kræver operation.

Den mest almindelige medfødte hjertefejl er, at barnet fødes med et hul mellem de to hjertekamre, se Figur 6. Normalt adskilles højre og venstre hjertekammer af en skillevæg, så blodet fra de to hjertehalvdele ikke bliver blandet. Skillevæggen mellem de to hjertekamre dannes tidligt i graviditeten, men der fødes alligevel cirka 200 børn om året med hul mellem de to hjertekamre eller de to forkamre. Oftest kan det ikke forklares hvorfor.

Størrelsen af hullet i hjerteskillevæggen er afgørende for, hvor alvorlig tilstanden er. Små huller har næsten ingen betydning for hjertet og det øvrige kredsløb – og ofte vil hullet faktisk lukke sig af sig selv igen.

Hvis der er større huller i hjertevæggen, kan det medvirke en stor belastning af hjertet. Lad os tænke tilbage på opbygningen af hjertet. Fra venstre hjertekammer pumpes det iltede blod ud til kroppen. Hvis der er hul fra det venstre hjertekammer og ind til det højre hjertekammer, vil der ved hvert hjerteslag også blive pumpet blod ind i det højre hjertekammer i stedet for ud til kroppen. Kroppen skal stadig bruge lige så meget iltet blod som normalt, og derfor må hjertet slå med endnu højere kraft for at få nok iltet blod ud til kroppen. Derudover ophobes der blod i højre hjertekammer, som så pumpes til lungerne. Derfor kommer der mere blod op til lungerne end normalt, hvilket gør, at blodtrykket i lungerne stiger. Med tiden kan det medføre, at blodet bliver iltet dårligere.

Store huller mellem de to hjertekamre behandles ved operation. Her syes der et slags plaster på skillevæggen for at lukke hullet, og med tiden vil der vokse almindeligt hjertevæv hen over plasteret, så hjertet fungerer helt normalt.