Hvide blodceller: Kroppens forsvar mod sygdomme
En anden del af blodet er de hvide blodceller, som spiller en vigtig rolle i kroppens immunforsvar. Immunforsvaret er kroppens beskyttelse mod sygdomme bestående af et komplekst system af celler, proteiner og væv, der alle arbejder sammen. De hvide blodceller er en del af dette, hvor de hjælper med at bekæmpe f.eks. bakterier og virusser. Bakterier og virusser kan også kaldes for mikroorganismer.
Den hvide blodcelles spidskompetence er at genkende ting, der ikke hører til i kroppen. Hvis den hvide blodcelle opdager noget fremmed, kan det f.eks. være, at den har fundet en skadelig bakterie. Dernæst vil den hvide blodcelle informere resten af immunforsvaret, så bakterien kan slås ned. Det er rigtig smart, fordi kroppen på den måde hurtigt opdager, når der er fare på færre. Når du får feber, kan det være et tegn på, at dit immunforsvar er aktiveret og er i gang med at bekæmpe en mikroorganisme.
Der findes mange forskellige slags hvide blodceller, som alle arbejder sammen for at bekæmpe sygdomme, se Figur 4. En af de hvide blodceller er god til at finde og dræbe fremmede mikroorganismer ved at spise dem. Denne type kaldes for en makrofag. Hvis makrofagen finder og spiser en fremmed mikroorganisme i kroppen, vil den informere andre dele af immunforsvaret, bl.a. T-dræbercellen. Denne T-dræbercelle lærer om den fremmede mikroorganisme og kan derefter angribe de syge celler, der er blevet angrebet af mikroorganismen, for at hjælpe kroppen med at blive rask.
Makrofagen kan også informere en anden type af celler, kaldet B-celler, om den fremmede mikroorganisme. Der findes mange typer af B-celler, men særligt plasmaceller og B-huskeceller er vigtige. Plasmaceller er en type af B-celler, der kan producere antistoffer mod mikroorganismer. Antistofferne bliver nøjagtigt rettet imod den fremmede mikroorganisme på grund af de oplysninger, som makrofagen har givet. Se Faktaboks 2 for at lære mere om antistoffer.
B-huskeceller har dertil evnen til at huske mikroorganismer, som de tidligere har bekæmpet. Altså, når en B-huskecelle støder på en mikroorganisme, som den tidligere har bekæmpet, vil den igangsætte produktionen af antistoffer mod sygdommen igen med det samme. Mange sygdomme kan man derfor kun få en gang, fordi kroppen efter at have bekæmpet sygdommen ved præcis, hvordan denne sygdom kan overvindes. Skoldkopper er et eksempel på en virus, som langt de fleste mennesker kun kan få en gang i deres liv. Når først man har haft skoldkopper, vil de hvide blodceller være så gode til at bekæmpe sygdommen, at man ikke kan blive syg igen. Når man ikke kan få en sygdom igen efter at have haft den en gang, kaldes det at være immun over for en sygdom.