Vores verden er propfyldt med bakterier. Om du graver i jorden, dykker ned på bunden af havet, eller undersøger din hånd, vil du finde bakterier. Nok er de så små, at du ikke kan se dem med det blotte øje, men bakterier er faktisk den organisme, der er allerflest af på jorden.

Forskere regner med, at der er omkring en kvintillion bakterier på hele jorden. Det er 5*10³⁰ eller et femtal med 30 nuller bagpå. Så stort er tallet:

5.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000

Det betyder, at der for hvert menneske på jorden er ca. en trilliard (1.000.000.000.000.000.000.000) bakterier. Det er næsten ikke til at forestille sig.

Udover at der findes ufatteligt mange bakterier, kan bakterier også være meget forskellige. Bakterier er faktisk den mest forskelligartede organisme på jorden. De kan f.eks. have forskellige former, farver, størrelser og egenskaber. Dette afhænger af, hvor de lever, hvad de spiser og meget andet. På figur 1 kan du selv se, hvor forskellige bakterier kan se ud.

Figur 1. Forskellige bakterier. Der findes omkring 5 kvintillioner (5.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000) bakterier på jorden. Bakterier er den mest forskelligartede organisme, og de varierer bl.a. i former, farver, størrelser og egenskaber.

Faktaboks: Hvad er bakterier?

Bakterier er bittesmå. De fleste er kun mellem 0,001 til 0,01 mm (millimeter) små. Det vil sige, at der skal ca. 1.000 bakterier på række, for at rækken er 1 mm lang, og der skal ca. 10.000 bakterier til, for at rækken er 1 cm (centimeter) lang.

Bakterier er levende, ligesom mennesker. Bakterier består hver især kun af én enkelt celle, hvorimod mennesker er opbygget af flere billioner celler. Derfor kaldes bakterier for ”encellede”, mens mennesker kaldes for ”flercellede”.

Alle levende celler har hver især sit eget arvemateriale, nemlig DNA. I menneskecellerne, som du er opbygget af, er dit DNA opbevaret i en cellekerne. Bakterier har ikke selv nogen cellekerne, og derfor flyder DNA’et friere rundt i bakterien. Det kan være en fordel for bakterien, så den hurtigere kan vokse eller klone sig og blive til flere bakterier. Hvis du vil lære endnu mere om bakterier, kan du se her.

Mikrobiomet

Din krop er opbygget af ca. 30 billioner menneskeceller. Men zoomer vi endnu mere ind, er den faktisk også hjemsted for ca. 40 billioner bakterier, som du kan se på figur 2. Det kan lyde ret vildt, at vi er ”besatte” af så mange bakterier – men frygt ikke. Disse bakterier er livsvigtige for vores overlevelse, og de bor på og i os fra vi fødes til vi dør. Vi kan kalde dem for ”de gode bakterier”, fordi de er så vigtige for os, og vi kan faktisk ikke leve uden dem. Tilsammen kaldes alle bakterier (og svampe, parasitter og vira), der bor i vores krop for vores mikrobiom eller mikrobiota.

Figur 2. Fordeling af menneskeceller og bakterier i kroppen. Kroppen består af ca. 30 billioner menneskeceller og 40 billioner bakterier. Lægger vi tallene sammen, består kroppen altså ”kun” af 43% menneskeceller, men hele 57% bakterier.

Mikrobiomets bakterier findes på alle vores overflader – både indeni og udenpå os. Det betyder, at bl.a. vores hud, mund og tarme er fyldt med forskellige slags bakterier. Prøv at forestille dig selv som en ridder og mikrobiomet som din rustning. Jo tættere rustningen er, og jo mere du er dækket af den, jo bedre beskytter den dig mod fjender. På samme måde kan du forestille dig dit mikrobiom som en tæt rustning af bakterier på hver en lille krog af kroppen. Og jo flere forskellige slags bakterier du har, jo bedre beskyttet er du.

Bakterierne har bosat sig i forskellige områder af kroppen, hvor de gavner allermest. Derfor finder man forskellige slags bakterier i tyktarmen, i munden og mellem tæerne. Dette kan du se på figur 3. De fleste bakterier i mikrobiomet er godartede og hjælper vores krop med at fungere. Kun en meget lille andel bakterier er onde og dermed skadelige for kroppen. Men hos en sund person lever de gode og de onde bakterier fredeligt side om side i kroppen. Der findes også neutrale bakterier i mikrobiomet, som hverken gavner os eller gør skade.

Figur 3. Mikrobiomet. Kroppen er beskyttet af mange forskellige bakterier både indeni og udenpå. Nogle slags bakterier er bosat i munden, mens andre lever f.eks. på huden, i tyktarmen og mellem tæerne.

Sådan hjælper de gode bakterier din krop

Nogle kalder mikrobiomet for et ekstra organ, fordi det er så vigtigt for os. Mikrobiomets bakterier har mange forskellige opgaver i kroppen, og du får et overblik over nogle af dem herunder og på figur 4.

Nedbryder vores mad: Bakterier i tarmene hjælper os med at nedbryde mad, så vi lettere kan optage næringen fra maden. Vores tarme har svært ved at nedbryde komplekse kulhydrater såsom kostfibre, men det kan bakterierne i tyktarmen hjælpe os med. Bakterierne har særlige egenskaber, så de kan lave kostfibre og kulhydrater om til mindre kulhydrater, vi lettere kan optage.
Producerer vitaminer: Nogle bakterier producerer vitaminer, som er livsnødvendige for os. F.eks. lever bakterien E. coli (Escherichia coli) i vores tyktarm, og den producerer K vitamin og B12 vitamin til os. K vitamin er nødvendig for at vores blod kan størkne, når vi får et sår, og B12 vitamin er vigtig for, at vi kan danne energi og lave blodceller. E. coli og andre bakterier i tarmene er altså vigtige for, at vi får nok vitaminer, så vores krop kan fungere, som den skal.
Optager plads og mad fra onde bakterier: En rask persons indre og ydre er bosat med billioner af gode bakterier. Disse bakterier opbruger al plads og næring og sørger dermed for, at onde bakterier udefra ikke har nogen plads til at bosætte sig eller få næringsstoffer nok. På den måde virker mikrobiomets bakterier som et skjold mod onde bakterier udefra. Man kan forestille sig kroppen som et hotel, hvor de gode bakterier har optaget alle ledige værelser og pladser i restauranten. Når onde bakterier forsøger at få plads, er der udsolgt for dem.
Hæmmer væksten af onde bakterier vha. mælkesyre: Mikrobiomets bakterier beskytter os mod onde bakterier ved hjælp af syre. Når bakterierne nedbryder kostfibre, danner de bl.a. mælkesyre, som gør tarmen en anelse mere sur. Dette hæmmer væksten af nogle onde bakterier, så de ikke længere er en trussel for mikrobiomet og resten af kroppen.
Hjælper immunsystemet og forhindrer sygdomme: Mikrobiomets bakterier snakker konstant sammen med vores immunforsvar. Bakterierne hjælper bl.a. med at signalere til immunforsvaret, når vi bliver inficeret med onde bakterier.
Desuden har fedtsyrerne, som mikrobiomet producerer, gavnlige effekter på helbredet. Fedtsyrerne hjælper bl.a. med at forhindre kroniske sygdomme som kræft og mavetarmsygdomme.

Figur 4. Mikrobiomets arbejdsopgaver. Mikrobiomet gavner kroppen på mange forskellige måder: A) Mikrobiomet nedbryder kostfibre til mindre kulhydrater og fedtsyrer, som kroppen lettere kan optage, B) mikrobiomet producerer vitaminer, der er vigtige for, at kroppen bl.a. kan lave energi og blodceller, C) mikrobiomet optager plads, så onde bakterier ikke kan bosætte sig i os, D) mikrobiomet danner mælkesyre, som hæmmer nogle ondes bakteriers vækst, og E) mikrobiomet kommunikerer med immunsystemet og fortæller bl.a., når der opstår fare.

Det er ikke kun bakterierne, der er vigtige for os – vi er også vigtige for bakterierne, da vi giver dem et trygt og lunt hjem med masser af mad. Den måde bakterierne og kroppen lever sammen på kaldes ”symbiose”, hvilket betyder, at begge parter får gavn af forholdet.

Man kan styrke sit mikrobiom!

Som du nok kan forstå, er mikrobiomet meget vigtigt for os. Desværre kan f.eks. sygdom, ensformig kost eller antibiotika såsom penicillin påvirke mikrobiomet, så der skabes en ubalance. Ubalancen kan betyde, at der er færre af de gode bakterier og dermed flere af de onde bakterier. Når vores ”rustning” af bakterier er svagere, kan man lettere blive syg. Heldigvis kan man selv styrke sit mikrobiom, hvis det kommer i ubalance.

Man kan f.eks. spise nogle piller, som kaldes probiotika. Probiotika indeholder levende bakterier, ligesom dem dit mikrobiom består af. Ved at tage probiotika, når ens mirkobiom er i ubalance, tilfører man flere gode bakterier til mikrobiomet, så det igen kommer i balance. Probiotika anbefales dog ikke til raske personer, da det ikke med sikkerhed er vist, at probiotika har en effekt på dem.

Gennem din hverdagskost kan du også styrke dine gode bakterier. Du kan nemlig vælge at spise fiberrige fødevarer, som netop er mikrobiomets livret. F.eks. er fuldkornsprodukter, havregryn, bælgfrugter og grove grøntsager som gulerødder og kål meget fiberholdige. Når mikrobiomets bakterier får masser af kostfibre, vokser de i antal og beskytter dig endnu bedre. Figur 5 viser, hvordan enten probiotika eller kostfibre kan styrke mikrobiomet.

Syrnet yoghurt og syltede grøntsager indeholder også nogle af de gode bakterier, som mikrobiomet behøver. Derfor er f.eks. A38, kimchi, sauerkraut og kombucha ofte gode for maven.

Figur 5. Effekt af probiotika og kostfibre på mikrobiomet. Ved at spise probiotika eller fiberrig kost såsom kål, gulerødder og broccoli kan man styrke mikrobiomet. Probiotika tilfører flere af de gode bakterier til mikrobiomet, mens kostfibre er mad for mikrobiomets bakterier, så de vokser i antal.

Faktaboks: Derfor prutter vi, når vi spiser kostfibre!

Tyktarmens bakterier elsker kostfibre. Når de nedbryder kostfibre til mindre kulhydrater, danner de også fedtsyrer, mælkesyre og gasser. Kroppen skal af med gassen, og derfor kommer den ud som prutter. Så jo flere kostfibre man spiser, jo mere mad får bakterierne i tyktarmen, jo mere gas producerer de, og jo flere prutter slår man. Det kan du også se på figur 6. Nogle af gasserne indeholder grundstoffet svovl, der gør, at ens prutter lugter.

Figur 6. Mikrobiomet laver dine prutter. Når tarmbakterier nedbryder kostfibre til små kulhydrater, fedtsyrer og mælkesyre, danner de også gasser. Kroppen skal af med gassen, og det resulterer i prutter.

Dit unikke mikrobiom

Alle mennesker har et helt unikt mikrobiom. Ingen andre har altså den præcis samme sammensætning af bakterier som dig selv. Dit mikrobiom minder meget om dine forældres og søskendes, men deres mikrobiomer er aldrig helt som dit. Mikrobiomet bliver skabt, idet vi bliver født. Her kommer vi i kontakt med de allerførste bakterier under fødslen. Den næste tid har modermælk og miljøet omkring babyen stor betydning for, hvordan barnets mikrobiom bliver resten af livet. F.eks. møder barnet mange nye bakterier, når det kæler med dyr, graver i jorden og spiser forskellig mad. Indtil barnet er ca. 3 år, opbygges og ændres mikrobiomet markant. Herefter forbliver mikrobiomet nogenlunde stabilt resten af livet.

Er hygiejne altid godt?

Vi mennesker går meget op i renlighed og hygiejne, og ovenpå Covid-19 pandemien er håndsprit blevet en del af mange menneskers hverdag. Men måske er der grænser for renligheden – i hvert fald for små børn. Som du nu har lært, dannes mikrobiomet i løbet af de første 3 år af ens liv. Derfor er det vigtigt, at et barn møder en masse forskellige bakterier i løbet af disse 3 år, så mikrobiomet bliver så stærkt og mangfoldigt som muligt. Så kan mikrobiomet beskytte dig resten af livet. F.eks. har det vist sig, at børn, der er opvokset på bondegårde og dermed tidligt udsættes for mange forskellige bakterier fra støv og husdyr, ofte har et stærkere mikrobiom end børn, der er opvokset i byer.

Funfact:

Når man giver et håndtryk til en anden person, udveksles der over 40 millioner bakterier.

Er mikrobiomet vores anden hjerne?

Forskere har fundet ud af, at mikrobiomet i tarmene er i tæt samspil med vores hjerne, og at de hele tiden ”snakker” sammen. Mikrobiomets bakterier kan nemlig danne signalstoffer, hvoraf nogle ender i hjernen. Signalstoffer påvirker hjernen og fortæller den om, hvordan det går i tarmene. Disse signalstoffer kan faktisk også ændre på hjernen. Forskning har nemlig vist, at man kan ændre mus’ adfærd ved at ændre på bakterier i deres tarmmikrobiom. Man kan f.eks. gøre mus mere modige, bange, depressive eller glade ved at tilføje eller fjerne bestemte slags bakterier i deres tarme. Måske man en dag i fremtiden kan kontrollere sine tarmbakterier, så man f.eks. kan forebygge psykiske sygdomme.

Introduktion til mikrobiomet

I denne video møder du forsker Martin Steen Mortensen, som fortæller dig alt det vigtigste om mikrobiomet. Du vil lære om mikrobiomets dannelse, dets betydning for vores sundhed, og hvordan det påvirker udviklingen af sygdomme som astma og allergi. Kom med!

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad bakterier egentlig er, før du ser “Introduktion til mikrobiomet”, kan du lære meget mere om prokaryoters opbygning og funktion lige her.