Hvad er allergi, og hvorfor får man det?

Denne underside om “hvad er allergi” udgør tredje del af teorien for Biotech Academys materiale om Allergi.

I denne artikel finder du svar på, hvad det er der helt overordnet sker inde i kroppen, når man har en allergi. Du finder ud af hvordan nogle mennesker kan være mere modtagelige overfor at få allergier end andre, og hvordan udviklingen af allergi skyldes en blanding af både arv og miljø.

Hvorfor får man allergi?

Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle mennesker får allergi, når andre ikke gør. En af forklaringerne kan være, at man udsættes for det stof, man bliver allergisk overfor, i ekstreme mængder. For eksempel har man som bager en forhøjet risiko for at udvikle melallergi, fordi man arbejder med mel hele dagen. Andre gange har man en allergi over for noget, som er alle steder, og som vi derfor alle sammen udsættes for, i de samme mængder. Derfor mener man, at udviklingen af allergi skyldes en blanding af arv og miljø. En af grundene til, at man mener at allergi ikke kun skyldes arv er, at man kan se, at tilfældene af allergi i den vestlige verden er steget meget i løbet af de sidste 30-40 år. Faktisk er der nogle undersøgelser, der viser, at der er dobbelt så mange mennesker, der har allergi i dag som for bare 20 år siden!

Sammenhæng mellem livsstil og allergi

På grund af denne voldsomme stigning i antallet af allergikere, mener man, at der må være ting i vores miljø eller i vores livsstil, som gør at vi bliver mere allergiske. Forskerne er ikke sikre på helt præcist hvad, det er der gør forskellen, men der er mange teorier. En af dem, som måske er mest overraskende, er Hygiejnehypotesen, som vi allerede har talt om, og som vi går mere i dybden med senere. En anden forklaring kan være, at der er flere små partikler i luften på grund af forurening, cigaretrøg eller parfume.

En tredje mulighed er at vores huse er blevet mere isolerede, hvilket jo er godt mod kulden, men det kan også føre til et dårligt indeklima, hvis man glemmer at lufte ud. Nogen mener, det kan skyldes, at vi spiser anderledes nu end førhen, og at det påvirker de bakterier, som vi har i tarmene. Disse tarmbakterier kan have en vigtig indflydelse på vores immunsystem og kan afgøre hvordan immunsystemet reagerer på fremmede partikler som fx fødevarer eller kattehår. Andre videnskabelige studier har fundet en sammenhæng mellem for meget D-vitamin og allergi. Som du kan forstå, er der altså mange teorier, men man er endnu ikke helt sikker på, hvordan det helt hænger sammen.

Hvad sker der i kroppen, når man har allergi?

Som du kan se, er det altså være svært at give en præcis forklaring på, hvorfor man får allergi. Til gengæld har man fundet ud af, hvad der sker inde i kroppen, når man har en allergi. At være allergisk over for noget betyder nemlig, at din krops immunsystem begynder at gå til angreb på noget der reelt ikke er farligt. Det kunne for eksempel være kattehår. Kroppens immunsystem beskytter dig normalt mod virus og sygdomsfremkaldende bakterier, men indimellem kan det være svært for immunsystemet at skelne mellem farligt og ikke farligt.

Den mest udbredte form for allergi hedder IgE-allergi. Den fungerer på følgende måde, som også er afbildet i figur 3.

Lad os sige du er allergisk over for peanuts. Det er du fordi, din krops immunceller har produceret såkaldte lgE-antistoffer, som kan opdage peanuts og aktivere immunsystemet, når de ser dele af en peanut nede i tarmen. Vi siger, at de små dele af en peanut her er et allergen eller antigen, som antistoffet kan binde til.

Figur 3. Her ser du en tarm. I tarmen findes der mere eller mindre nedbrudte madmolekyler. Alle madmolekylerne har mulighed for at fungere som allergener, der kan binde til IgE-antistofferne. IgE-antistofferne er allerede bundet til mastcellerne, som kan frigive histamin efter krydsbinding af to IgE-molekyler med et allergen. Dette kan også ske i lungerne, hvis man er allergisk overfor græs eller kattehår. IgE-antistofferne, der er bundet til mastcellerne, vil da binde til fx et peanutstykke, og ved krydsbinding af to antistoffer vil det føre til at mastcellen frigiver histamin.

Når et lgE-antistof ser en lille bid peanut, så sætter den sig fast på, eller binder sig til den. IgE-antstoffet har allerede bundet sig til en af immunsystemets egne celler, som regel en mastcelle. På denne måde fungerer lgE-antistoffet som en slags lim imellem peanuten og immunsystemet.

Lige så snart to IgE-antistoffer binder til peanuten vil det medføre at mastcellen vil gå i gang med sit immunsystem-job. I dette tilfælde vil mastcellen producere og frigive histamin. Histamin er et kemisk stof, der får blodårerne til at udvide sig, sådan at der kan komme mere blodtilførsel til området. Hvis der frigives for meget histamin, så hæver området meget op, hvilket her betyder, at du får rigtig ondt i maven.

Det, der adskiller folk der er allergiske fra folk der ikke er allergiske, er, at dem der er allergiske producerer IgE-antistoffer mod det de er allergisk overfor. Hvis ikke man producerer IgE-antistoffer mod allergener får man ikke IgE-allergi.

Figur 4. Ud af en klasse på 30 elever vil der i gennemsnit være 12 af dem (de lyserøde), der er født med en forhøjet risiko for at udvikle allergi. De er altså dem, man kalder atopiske.

Figur 5. Til venstre: Hvis to forældre er atopiske, vil 50% af deres børn også være atopiske. Til højre: Hvis begge forældre ikke er atopiske, er det 10 % af deres børn, der vil være atopiske.

Allergi og arvelighed

Udviklingen af allergi skyldes en blanding af arv og miljø. Dvs. både de gener du er født med, om du har arvet bestemte ”allergigener” eller ej, og de miljøpåvirkninger du udsættes for gennem dit liv. Man har fundet ud af, at især miljøpåvirkninger tidligt i livet kan føre til allergi. Personer, der er født med ”allergi-gener”, og som derfor har en forhøjet risiko for at udvikle allergi, kaldes atopiske.

Man har fundet ud af, at atopiske personer har et højere niveau af IgE-antistoffer end ikke-atopiske, og det kan muligvis være en af grundene til, at de lettere får allergiske reaktioner. Forskerne har dog stadig ikke helt fundet ud af, hvorfor disse personer har forhøjet niveau af IgE-antistoffer. En af teorierne er, at man har en bestemt type immunceller, som favoriserer udviklingen af IgE-antistoffer, i forhold til andre typer af antistoffer.

Ifølge undersøgelser har op til 40 % af befolkningen i de vestlige lande, dvs. USA og Europa, en forhøjet risiko for at udvikle allergi, og er altså atopiske. Det betyder, at der i en klasse med 30 elever er 12, der er atopiske (se Figur 4). Husk på, at der er 25 % af danskerne, som har allergier, mens helt op til 40 % altså er atopiske. Det vil sige, at selv om man er født atopisk, er det ikke sikkert, at man bliver allergiker.

Hvis du ikke er atopisk, vil du stadig godt kunne udvikle en allergi, men ofte vil du være allergisk overfor én enkelt ting som for eksempel hvepse-gift eller penicillin. Har man derimod allergi-generne og er atopisk, har man tit flere allergier på samme tid.

Hvis man har allergi-generne og får et barn, vil der være en sandsynlighed for, at man viderefører dem til barnet. Hvis begge forældre er atopiske, er der cirka 50 % sandsynlighed for, at barnet også bliver atopisk. Hvis forældrene får to børn, vil der da i gennemsnit være én der er atopisk, mens den anden ikke er. Hvis ingen af forældrene derimod er atopiske, er der kun 10 % risiko for, at barnet bliver atopisk (se Figur 5).

Allergi er altså arveligt til en vis grad. Er man atopisk, har man en større risiko for at udvikle allergi. Om man rent faktisk har en allergi, afhænger af de ting man udsættes for i sit miljø. Forestil dig to bagere: Den ene er atopisk, mens den anden ikke er. Begge bagere arbejder i det samme bageri og udsættes for lige meget mel, men bageren med allergi-generne vil have størst risiko for at udvikle melallergi.

Hygiejnehypotesen og andre teorier

Når nu allergi både skyldes de gener man har, og de ting man udsættes for i sit miljø, kunne man jo spørge sig selv, om der var bestemte ting man skulle undgå, for at mindske sin risiko for at få allergi. Det er forskerne i fuld gang med at undersøge. For eksempel har de fundet ud af, at børn i udviklingslande, for eksempel i Afrika, har færre allergier end børn født i de vestlige lande. Ved at undersøge generne fra begge befolkningsgrupper, har man fundet ud af, at forskellen i allergi-tilbøjelighed ikke skyldes arvelighed. Det vil sige at et barn med afrikanske gener, der vokser op i Danmark, har lige så høj sandsynlighed for at få allergi som andre danske børn.

Figur 6. Da forskerne observerede at mennesker med ældre søskende, og mennesker fra U-lande havde færre allergier, kunne de ikke umiddelbart forklare det, og de opstillede derfor en række forskellige teorier.

Samtidigt har man, som tidligere nævnt, fundet ud af, at børn der tidligt udsættes for andre børn, fx ved at gå i vuggestue, har færre allergier. Da forskerne opdagede dette fænomen, spurgte de naturligvis sig selv, hvordan det dog kunne hænge sammen (se Figur 6). Hvorfor skulle det at befinde sig sammen med andre børn kunne beskytte én mod allergi? En af forklaringerne, eller teorierne, bliver, som tidligere nævnt, kaldt for Hygiejnehypotesen.

Teorien går på, at børn der bliver udsat for mange bakterier, når de er helt små, er mindre tilbøjelige til at udvikle allergi. Man tror, at de bakterier man møder i den meget tidlige barndom, er med til at uddanne vores immunsystem så det nemmere kan se forskel på, hvad der er farligt og ikke-farligt. Det er nemlig langt fra alle bakterier, der er farlige, og faktisk har vi brug for bakterier i kroppen for at være sunde og raske.

Figur 7. Hvis du har mange bakterieinfektioner som barn, eller bændelorm i tarmen, er din risiko for at udvikle allergi formindsket.

Kan skadelige bakterier være gavnlige?

Gode bakterier, som der blandt andet findes rigtig mange af nede i din tarm, kan altså muligvis beskytte dig mod allergi! Men faktisk er der også nogle sygdomsfremkaldende bakterier, der kan beskytte mod udviklingen af allergi.

Sygdomme som tuberkulose, der skyldes en infektion med bakterien Mycobacterium tuberculosis, orme i tarmene som fx bændelorm, eller en virusinfektion med hepatitis A, som kan føre til leverskader, kan faktisk også være med til at beskytte dig mod allergi (se Figur 7). Til gengæld kan der være mange bivirkninger ved at få en af disse sygdomme, og man kan også risikere at dø af dem. Derfor vil man nok hellere risikere at udvikle allergi, end at løbe ud og skaffe sig tuberkulose eller bændelorm.

For at bakke Hygiejnehypotesen op har man undersøgt svenske børnehavebørn. Man sammenlignede hvor mange gange de vaskede hænder med, hvor ofte de blev syge. Det viste sig, at de børn der var gode til at vaske hænder, blev mindre ofte syge end dem der meget sjældent vaskede hænder. Det er måske ikke så overraskende.

Hvad der derimod overraskede forskerne var, at de børn der vaskede hænder hele tiden, også var dem, der havde mest allergi. Det viser altså indirekte at der findes ting i vores naturlige miljø som beskytter os mod allergi, og at øget renlighed i vores del af verden formentlig spiller ind i forhold til udviklingen af allergi.

Nu har vi talt om, hvordan miljøpåvirkninger som for eksempel mængden og hvilke bakterier man udsættes for, kan betyde noget for, om man udvikler allergi. Der findes dog også andre miljøpåvirkninger, som man mener, kan have en indflydelse. Én af disse andre miljøpåvirkninger er forurening. Hvis man fx har pollen-allergi kan den allergiske reaktion blive meget værre, hvis man bor i en meget stor og forurenet storby, som fx Beijing i Kina, hvor der er rigtig mange udstødningsgasser fra biler. Man ved dog ikke særligt meget om, hvordan forurening påvirker udviklingen af allergi, endnu.

Opsummering

Der er ikke nogen formel for, hvad der giver dig allergi. Selvom vi i dag har rigtig meget viden om, hvordan kroppen fungerer og påvirkes af omgivelserne, er der stadig sorte huller i vores forståelse, der gør at man har meget svært ved at konkludere noget bestemt.

Man har dog fundet ud af visse ting:

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, fordi de har bestemte allergi-gener. Disse personer kaldes for atopiske.
Selvom man er atopisk, er det ikke sikkert, at man udvikler en allergi.
Hvis man har forhøjet produktion af IgE-antistoffer, kan det føre til, at man lettere udvikler allergi.
Hvis man som barn udsættes for de rigtige bakterier og parasitter, er man mere beskyttet mod at få allergi.
Der kan være andre grunde end lige hygiejnehypotesen til, at vi i den vestlige verden får flere allergier. Hygiejnehypotesen er kun en teori, og er ikke enstemmigt blevet accepteret.