Bakterier, virus, og svampe
I denne artikel finder du ud af, hvad det er der gør dig forskellig fra en bakterie, en svamp eller en virus. Du finder også ud af, hvordan en lille bitte virus kan finde ud af at inficere og kapre en hel celle, og hvorfor det ikke hjælper at tage penicillin, når du har influenza. Derudover får du svar på hvem, der ligner dig mest: Dit æbletræ eller det mug, der vokser på din fersken!
Bakterierne og dig
Du har helt sikkert hørt om bakterier, og om at det er noget, som man helst skal undgå, for ellers bliver man syg. Men det er faktisk kun en lille del af sandheden, for bakterier er på mange måder dine bedste venner. Hvis du ikke synes, at du har venner nok, så tænk lige en ekstra gang over det her: Din krop består af menneskeceller – det kommer nok ikke bag på dig – men faktisk er du også fyldt med bakterier. Hvis man tæller alle de celler, der er i din krop, er det nemlig kun 10% der er menneskeceller, hvorimod 90% er bakterieceller! Bakteriecellerne er bare meget mindre end menneskecellerne, og derfor fylder de ikke så meget. De fleste af dine bakterievenner lever i din tarm, hvor der bor mellem ½ -1 kg bakterier! Derudover findes der bakterier på overfladen af din hud og i slimhinderne i for eksempel næsen.
En bakterie er en éncellet organisme. Den har ingen hjerne eller nervesystem, og den har heller ingen øjne eller mund. Den overlever ved, at energimolekyler som for eksempel sukker, bliver transporteret ind i cellens indre ved hjælp af bestemte transportproteiner (se figur 1). En af de ting der er rigtig vigtigt for en bakterie er at have en robust cellevæg, sådan at den beskyttes mod fx tryk fra omgivelserne. Bakterier har også en cellemembran, som adskiller cellens indre fra omgivelserne. Det svarer lidt til den funktion, som din hud har. Den sørger for at holde dit indre på plads og fungerer som en barriere for, hvad der kan komme ind i din krop.
Menneskeceller er opbygget sådan, at de kun har én cellemembran. Til gengæld sidder menneskeceller tit meget tæt sammen, og nogle har endda huller i membranen, så der er direkte flow igennem til nabocellen. Fx hudceller. Det at man ved, at bakterier har en cellevæg, men at menneskeceller ikke har, kan man faktisk bruge i behandlingen af bakterieinfektioner! Et antibiotikum, som for eksempel penicillin, virker nemlig ved at nedbryde bakteriers cellevægge og uden cellevæggen, dør bakterien. Penicillin er derfor fuldstændigt ufarligt for mennesker, da ingen af vores celler har en cellevæg. Det er derfor antibiotika, som penicillin er så populært. Før man fandt penicillin, havde man meget svært ved at behandle relativt simple sygdomme som for eksempel lungebetændelse, som man kan få af bakterien: Streptococcus pneumonia. Antibiotika som angriber peptidoglycanlaget i bakterien virker mest effektivt mod Gram-positive bakterier, der har et tykkere peptidoglycanlag, og hvor peptidoglycanlaget sidder yderst.