Mikrobiologi
Biostriben for gymnasiet
Herunder finder du videoer, som er målrettet de gymnasiale uddanelser (STX, HTX, mm). Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Herunder finder du videoer, som er målrettet de gymnasiale uddanelser (STX, HTX, mm). Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er ribosomernes funktion?
a) De driver flagella.
b) De holder DNA på plads.
c) De udfører proteinsyntese (translation).
d) De stabiliserer cytosolet.
Spørgsmål 2:
Hvad er cytosol?
a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
d) Det er synonym med cellekerne.
Spørgsmål 3:
Hvad er nukleoid?
a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
d) Det er synonym med cellekerne.
Spørgsmål 4:
Hvad er kapslen for noget?
a) Det er den væske, der er inde i cellerne.
b) Det er et slimet lag omkring bakterien.
c) Det er det område, hvor DNA er i cellen.
d) Det er synonym med cellekerne.
Problemopgaver
Opgave 1:
Hvad er den største forskel på prokaryoter og eukaryoter?
Opgave 2:
Tegn og beskriv hvordan en bakterie kan bevæge sig.
Opgave 3:
Tegn en bakteriecelle. Den skal have følgende ting: indre membran, cellevæg, ydre membran, kapsel, ribosomer og DNA.
Opgave 4:
Hvad er funktionen af membranerne og cellevæggen omkring bakteriecellen?
Opgave 5:
Dette spørgsmål kræver at du søger viden andre steder. Der er to store grupper af bakterier, de Gram-positive og de Gram-negative bakterier. Hvad er forskellen på disse?
Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.
Når en bakterie bliver til to sker det ved en proces kaldet binær fission. Det lærer du om her.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Der er stadig mere at lære om prokaryoter.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvor mange celler skal der til at lave askesuel reproduktion?
a) 1.
b) 2.
c) Nogle gange 1, andre gange 2.
d) Rigtig mange.
Spørgsmål 2:
Hvordan deler en bakterie sig?
a) Ved mitose.
b) Ved meiose.
c) Ved binær fission.
d) Når man skærer en bakterie over får man altid to nye bakterier.
Spørgsmål 3:
Hvordan er dattercellernes gener i forhold til modercellen?
a) Dattercellerne har hver halvdelen af modercellens gener.
b) Dattercellerne har hver især en tilfældig blanding af modercellens gener.
c) Den ene dattercelle har fået alle generne, den anden har ikke fået noget.
d) Begge datterceller er genetisk identiske med modercellen.
Problemopgaver
Opgave 1:
Hvorfor skal kromosomerne/kromosomet fordobles, inden cellen deler sig ved binær fission?
Opgave 2:
Hvis alle celler deler sig ved binær fission hvert 20. minut, hvor mange celler kan 1 celle så blive til på 5 timer?
Opgave 3:
Tegn og beskriv forløbet af binær fission.
Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Prokaryoterne, som du kan lære om her omfatter bl.a. bakterier og er som regel mere simple end eukaryoterne. Derfor er prokaryoter også et rigtig godt sted at starte at lære om mikrobiologi.
I denne video kan du lære om, hvor man finder prokaryoter og hvad man bruger dem til. Du lærer også at bakterier ikke altid er dårlige, men at du faktisk er dybt afhængig af dem.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Når du har set og forstået alle videoerne om prokaryoter, har du opnået en god forståelse for simpel mikrobiologi. Du er nu klar til at lære om de mere komplekse eukaryoter.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er en infektion?
a) Det er fx et sår.
b) Det er når man får sprøjtet noget ind i kroppen.
c) Det er når bakterier bruges til idustriel produktion.
d) Det er når skadelige bakterier vokser inde i kroppen.
Spørgsmål 2:
Hvad hedder de medicinske midler, man kan bruge til at slå bakterier i kroppen ihjel med?
a) Immunforsvar
b) Antibiotika
c) Infektion
d) pH
Problemopgaver
Opgave 1:
Nævn de ting, der har indflydelse på en bakteries vækst. Hvorfor og hvordan tror du de har indflydelse?
Opgave 2:
Forklar hvordan bakterier er en del af menneskets immunforsvar.
Opgave 3:
Forklar hvordan bakterier kan hjælpe med fordøjelsen af mad.
Opgave 4:
Hvad kan man bruge bakterier til i industrien?
Opgave 5:
Man tager antibiotika for at dræbe bakterier i kroppen, hvis man har en sygdom, der er forårsaget af en bakterie. Kan du se en ulempe ved at spise antibiotika? (Hint: Se dine svar på de andre problemopgaver)
Opgave 6:
Dette spørgsmål kræver at du finder viden andre steder også. Hvad kaldes det, når en bakterie ikke længere kan dræbes med et bestemt antibiotikum. Hvordan dræber man sådan en bakterie?
Vi skelner især mellem to typer organismer, prokaryoter og eukaryoter. Eukaryoter, som du kan lære om her, er kendetegnet ved at de har en cellekerne, hvor DNA befinder sig. Eukaryote celler er i stand til at specialisere sig og danne flercellede organismer såsom dyr og planter.
Her lærer du om nogle af alle de mange komponenter, der skal til for at en eukaryot celle fungerer.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Når du har set og forstået videoen, er du klar til at lære om, hvordan eukaryote organismer formerer sig, og hvad man kan bruge dem til.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er en organel?
a) Det er det samme som organ.
b) Det er den inderste del af en celle.
c) Det er de membranopdelte rum i en eukaryot celle.
d) Det et andet navn for eukaryot.
Spørgsmål 2:
Hvad hedder det molekyle cellen bruger til at transportere energi med?
a) Glucose.
b) ATP.
c) Mitokondrie.
d) Ribosom.
Problemopgaver
Opgave 1: Match organeller og funktioner
Organeller
|
Funktioner
|
Opgave 2:
Hvad er den største forskel på prokaryoter og eukaryoter?
Opgave 3:
Hvad er forskellen på plante – og dyre celler? Tegn det eventuelt.
Opgave 4:
Hvad er ideen med membranopdelte rum? Hvad gør memebranerne?
Eukaryoter kan dele sig på to måder, mitose og meiose. Her lærer du om mitose.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Hvis du endnu ikke har set videoen om meiose, så er det helt sikkert det næste, du skal kast dig ud i. Du kan også lære om, hvad man kan bruge eukaryote organismer til.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvilket et af disse er ikke et af formålene med mitose?
a) Genetisk diversitet.
b) Vækst.
c) Reparation.
d) Aseksuel reproduktion.
Spørgsmål 2:
I hvilken fase fordobles DNA
a) Profase.
b) Interfase.
c) Anafase.
d) Cytokinese.
Spørgsmål 3:
I hvilken fase bruger cellen mest tid?
a) Profase.
b) Interfase.
c) Anafase.
d) Cytokinese.
Spørgsmål 4:
Hvilken en af disse er ikke en del af mitose?
a) Telofase.
b) Metafase.
c) Profase.
d) Interfase.
Spørgsmål 5:
Hvordan er dattercellernes gener i forhold til modercellen?
a) Dattercellerne har hver halvdelen af modercellens gener.
b) Dattercellerne har hver især en tilfældig blanding af modercellens gener.
c) Den ene dattercelle har fået alle generne, den anden har ikke fået noget.
d) Begge datterceller er genetisk identiske med modercellen.
Problemopgaver
Opgave 1:
Forklar forskellen mellem kromosom og kromatid. Hvad menes der med søsterkromatid?
Opgave 2:
Hvad sker der i interfase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvor meget er der?
Opgave 3:
Hvad sker der i profase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud? Hvad er centrosomernes funktion?
Opgave 4:
Hvad sker der i metafase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA i cellen?
Opgave 5:
Hvad sker der i anafase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud?
Opgave 6:
Hvad sker der i telofase? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, og hvordan ser det ud?
Opgave 7:
Hvad sker der ved cytokinese? Tegn og beskriv. Hvad sker der efter cytokinese?
Eukaryoter kan dele sig på to måder, mitose og meiose. Her lærer du om meiose.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Hvis du ikke har set videoen om mitose, er det helt sikkert det næste du skal kaste dig ud i. Hvis du har set og forstået videoerne om mitose og meiose, kan du lære om, hvad man kan bruge eukaryote organismer til i videoen ‘Eukaryoters Funktion’.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad betyder diploid?
a) At være i gang med at dele sig.
b) At have to kopier af hvert kromosom.
c) At have mistet sin cellekerne.
d) At have en kopi af hvert kromosom.
Spørgsmål 2:
Hvad betyder haploid?
a) At være i gang med at dele sig.
b) At have to kopier af hvert kromosom.
c) At have mistet sin cellekerne.
d) At have en kopi af hvert kromosom.
Spørgsmål 3:
En kønscelle er ___?
a) Haploid.
b) Diploid.
c) Tripolid.
d) En zygote.
Spørgsmål 4:
Hvad hedder de menneskelige kønsceller? (Vælg den mest rigtige)
a) Sædceller.
b) Ægceller.
c) Sædceller hos mænd, ægceller hos kvinder.
d) De hedder bare kønsceller.
Spørgsmål 5:
Hvad er en zygote?
a) En celle, der er midt i meiosen.
b) En celle dannet af en mandlig kønscelle og en kvindelig køncelle.
c) En celle, der er midt i mitosen.
d) En haploid celle.
Spørgsmål 6:
Hvor mange mødreceller og hvor mange datterceller er der ved meiose?
a) 2 moderceller og 4 datterceller.
b) 1 modercelle og 2 datterceller.
c) 2 moderceller og 2 datterceller.
d) 1 modercelle og 4 datterceller.
Spørgsmål 7:
Hvordan er dattercellernes genetiske materiale i forhold til modercellen?
a) Dattercellerne har ét sæt kromosomer med en blanding af modercellens gener.
b) Dattercellerne har to sæt kromosomer med en tilfældig blanding af modercellens gener.
c) De to datterceller har fået alle generne, de andre har ikke fået noget.
d) Alle datterceller er genetisk identiske med modercellen.
Problemopgaver
Opgave 1:
Hvad er formålet med at lave meiose i stedet for mitose?
Opgave 2:
Hvor i menneskets livscyklus møder man en zygote? Er zygoten haploid eller diploid?
Opgave 3:
Interfasen er ikke en del af meiosen, men cellen forbereder sig her til meiose. Hvad sker der i interfase?
Opgave 4:
Profase I er den første fase i meiosen, hvad sker der her? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvormeget er der, og hvordan ser det ud?
Opgave 5:
Homolog overkrydsning er et af de vigtigste skridt i meiosen. Forklar princippet i homolog overkrydsning. Hvorfor skal kromosomerne blandes på denne måde?
Opgave 6:
Hvad sker der i metafase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA? Tegn de homologe par.
Opgave 7:
Hvad sker der i anafase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA?
Opgave 8:
Hvad sker der i telofase I? Tegn og beskriv. Hvor er DNA? Hvad er antallet af celler indtil videre, og hvordan svarer deres genetsike indhold til modercellen?
Opgave 9:
Hvad sker der i profase II? Tegn og beskriv. Sker der homolog overkrydsning her?
Opgave 10:
Hvad sker der i metafase II? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvordan ser det ud, og hvor meget er der?
Opgave 11:
Hvad sker der i anafase II? Tegn og beskriv. Hvor er DNA, hvordan ser det ud, og hvor meget er der?
Opgave 12:
Hvad sker der i telofase II? Tegn og beskriv. Hvor mange celler er der nu?
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af.
Hvis du har set og forstået alle videoerne om eukaroter, har du efterhånden en god grundlæggende mikrobiologisk viden. Du er nu klar til at lære om, hvad en virus er, og hvordan den fungerer.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvilken en af disse er ikke eukaryote organismer?
a) Svampe.
b) Dyr.
c) Planter.
d) Bakterier.
Spørgsmål 2:
Hvilken en af disse er ikke flercellede?
a) Gær.
b) Trøffel.
c) Menneske.
d) Græs.
Problemopgaver
Opgave 1:
Hvorfor kan eukaryoter danne flercellede organismer?
Opgave 2:
Hvad kan man bruge svampe til i industrien?
En virus er ikke en levende organisme, men er i stand til at overtage en celles funktioner til at lave kopier af sig selv. I denne del af mikrobiologien lærer du om, hvordan en virus er bygget op, hvordan der overtager cellers funktioner og hvad man kan bruge vira til.
Her lærer du om, hvad der skal til for at lave en virus.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af. Desuden er du nødt til at vide hvad en celle er, men det kan du heldigvis lære om i de andre videoer her på siden.
Når du har set og forstået videoen, ved du hvad en virus er. Du er klar til at lære om, hvordan en virus reproducerer sig selv, vælg videoen ‘Reproduktion af Virus’.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Opskriften på, hvordan virussen virker gemmes i __?
a) Nukleinsyrer
b) Proteiner
c) Lipider
d) Kulhydrater
Spørgsmål 2:
Hvad hedder det, når en virus angriber en celle?
a) Injicering
b) Injektion
c) Infektion
d) Innokuleing
Spørgsmål 3:
Hvad kalder man også den celle virussen angriber?
a) Hus.
b) Lipidmembran.
c) Det er forskelligt alt efter celletypen.
d) Vært.
Problemopgaver
Opgave 1:
Beskriv de forskellige former en virus kan have. Hvad er funktionen af proteinkapslen?
Opgave 2:
Hvorfor er en virus ikke en levende organisme?
Opgave 3:
Beskriv de forskellige nukleinsyrer en virus kan have.
Opgave 4:
Hvis en virus har en lipidmembran, hvordan får den så denne lipidmembran?
En virus er ikke en levende organisme og er afhængig af en celle for at lave kopier af sig selv. I denne video lærer du hvordan dette foregår.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af. Desuden er du nødt til at vide hvad en celle er, men det kan du heldigvis lære om i de andre videoer her på siden
Når du har set og forstået videoen, tænker du måske, at en virus lyder som noget meget farligt. Hvis det er sygdomsfremkaldende vira, så er det selvfølgelig heller ikke specielt sjovt at blive inficeret, men der er faktisk også positive anvendelser af vira. Alt dette kan du lære mere om i videoen ‘Funktion af Virus’.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvorfor skal virussen inficere en celle?
a) Det er den letteste måde at dele sig hurtigt.
b) Den kan ikke selv dele sig.
c) Ellers dør virussen.
d) Den behøver heller ikke inficere en celle for at dele sig.
Spørgsmål 2:
Hvorfor skyder virussen sine nukleinsyrer ind i cellen?
a) Det er gift for cellen, der dør.
b) Det er for bedre at sidde fast på cellen.
c) Det er for at lave et hul, hvor nye vira kan komme ud af.
d) Det er her den har generne for de proteiner, der overtager cellen og danner nye vira er.
Problemopgaver
Opgave 1:
Hvilke dele af cellen udnytter virussen?
Opgave 2:
Beskriv forløbet af en virusinfektion. Hvornår bliver der lavet flere vira? Hvorfor dør cellen?
Nu tænker du måske, at en virus lyder som noget meget farligt. Hvis det er sygdomsfremkaldende vira, så er det selvfølgelig heller ikke specielt sjovt at blive inficeret, men der er faktisk også positive anvendelser af vira. Alt dette kan du lære mere om i denne video.
For at få en rigtig god forståelse for mikrobiologi, er det en rigtig god ide at man forstår Det Centrale Dogme samt de biokemiske molekyler celler består af. Desuden er du nødt til at vide hvad en celle er, men det kan du heldigvis lære om i de andre videoer her på siden.
Hvis du ikke har set alle videoerne her på siden, så er de en god ide at gøre det, inden du går videre. Men hvis du har set og forstået alle videoerne i emnet mikrobiologi, er du nået langt. Du er nu klar til at gå videre til et af BioStribens andre spændende emner.
Problemopgaver
Opgave 1:
Beskriv de forskellige smitteveje en virus kan have.
Opgave 2:
Nogle vira dræber værtscellen med det samme. Forklar nærmere, hvordan det fungerer, og hvad virussen får ud af det. Giv et eksempel på en sygdom, der er forårsaget af en sådan virus.
Opgave 3:
Nogle vira gemmer sig i cellens DNA. Hvad tror du virussen har ud af det? Nævn en sygdom det er forårsaget af denne type virus.
Opgave 4:
Hvordan kan man bruge vira til medicinsk behandling?
Opgave 5:
Hvordan kan man bruge vira i landbruget?
BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.
Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Pernille her.
Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Emma her.
Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Alexandra her.
Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Anders her.
Cecilie læser til dagligt på DTU sin bachelor i Teknisk Biomedicin.
Du kan læse mere om Cecilie her.