Mængdeberegning
Biostriben for gymnasiet
Herunder finder du videoer, som er målrettet de gymnasiale uddanelser (STX, HTX, mm). Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Herunder finder du videoer, som er målrettet de gymnasiale uddanelser (STX, HTX, mm). Til alle videoerne er der knyttet spørgsmål som kan få eleverne til at tænke videre over emnerne.
Mængdeberegning handler om, hvor meget man har af et stof. Afhængigt af hvad du skal beregne, bruges forskellige formler. Til det anvendes forskellige fysiske størrelser, som hver især har en enhed. I beregninger er det vigtigt at enhederne stemmer overens med hinanden for at kunne få et korrekt resultat ellers kan du opleve at lave beregningsfejl.
De fysiske størrelser, som du kan møde i mængdeberegning, er: Stofmængde, volumen og masse.
I denne video lærer du om hvad disse fysiske størrelser betyder, og hvordan du kan omregne enheder for en fysisk størrelse.
Det er godt at kunne basal kemi, og basal matematik, som at gange og dividere.
Efter at du har set og forstået videoen, har du nu fået et kendskab til nogle enheder man bruger i mængdeberegning. Hvis du vil lære nogle gode huskeregler og hjælpeværktøjer, som kan bruges til basale formler fra mængdeberegning, kan du se videoen Sådan husker du formler i kemi. Er det med beregninger svært, viser jeg nogle eksempler på typiske fejl, samt giver gode råd til, hvordan du kan undgå dem, i videoen Sådan undgår du typiske fejl i kemiske beregninger.
Hvis du vil vide mere om stofmængde, kan du se videoen Enheden mol.
Efter at have set videoen om enheder i mængdeberegning, kan du teste dig selv i om du har forstået videoen.
Hvis du har mod på mere, kan du løse problemopgaverne:
Mængdeberegning handler om, hvor meget man har af et stof. Afhængigt af hvad du skal beregne, bruges forskellige formler. Til det anvendes forskellige fysiske størrelser, som hver især har en enhed. I beregninger er det vigtigt at enhederne stemmer overens med hinanden for at kunne få et korrekt resultat ellers kan du opleve at lave beregningsfejl.
Basale kemiske formler, som og , bruges i mængdeberegning. Det kan måske være svært at huske, hvordan de skal skrives op, men så er det godt at have huskeregler som Isvaflen og Måge over bjerg, som du kan lære om i videoen. Derudover, kan du også lære om Pyramiden, som kan bruges til at omskrive en basal kemisk formel, hvis det nu f.eks. ikke er n du vil finde, men i stedet c fra formlen .
Det er godt at kunne basal kemi, og basal matematik, som at gange og dividere, samt forstå hvordan en formel/regnestykke kan omskrives.
Derudover, vil det være en god idé at se Hvad er stofmængde, volumen og masse i kemi? for at blive introduceret til enhederne der anvendes i denne video.
Efter at have set og forstået videoen, har du nu fået nogle gode redskaber med dig, som du kan bruge når du laver mængdeberegninger.
Hvis det med beregninger er svært, viser jeg nogle eksempler på typiske fejl og giver gode råd til, hvordan du kan undgå dem, i videoen Sådan undgår du typiske fejl i kemiske beregninger.
Hvis du vil lære, hvordan mængdeberegninger bruges i kemiske reaktioner, kan du se videoerne Mængdeberegning 1 og Mængdeberegning 2.
Efter at have set videoen om huskeregler og hjælpeværktøjer til basale formler i mængdeberegning, kan du teste dig selv i om du har forstået videoen.
Hvis du har mod på mere, kan du løse problemopgaverne:
Mængdeberegning handler om, hvor meget man har af et stof. Afhængigt af hvad du skal beregne, bruges forskellige formler. Til det anvendes forskellige fysiske størrelser, som hver især har en enhed. I beregninger er det vigtigt at enhederne stemmer overens med hinanden for at kunne få et korrekt resultat ellers kan du opleve at lave beregningsfejl.
Hvis man ikke holder tungen lige i munden, kan man lave beregningsfejl. I denne video lærer du om disse typiske beregningsfejl, og hvordan du kan undgå disse fejl ved hjælp af nogle gode råd.
Inden du ser denne video, vil det være en god idé at se Hvad er stofmængde, volumen og masse i kemi? og Sådan husker du formler i kemi, for at få styr på de enheder du kan møde i mængdeberegning.
Du har nu fået nogle gode råd til hvordan du kan undgå fejl i kemiske beregninger.
Hvis du vil lære om hvordan man laver fortyndingsberegninger, kan du se videoerne i videoserien Fortyndingsberegninger
Efter at have set videoen om, hvilke typiske fejl man kan lave i mængdeberegninger og gode råd til, hvordan man kan undgå dem, kan du teste dig selv i om du har forstået videoen.
Hvis du har mod på mere, kan du løse problemopgaverne:
Enheden mol vil du støde på utallige gange i fremtiden. I denne video lærer du ikke bare om enheden mol, men også om enheder generelt. Det er viden, du vil få brug for mange gange fremover.
Hvis du bare har styr på simpel matematik, er du klar til at se videoen om enheden mol.
Når du har set og forstået videoen, er du klar til at fortsætte i mange retninger, for du har lært noget ekstremt brugbart. Et godt sted at starte vil være at fortsætte med at se videoerne her om Basal Kemi. Her kan du fx lære at afstemme et reaktionsskema.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad er en enhed?
a) Det betyder ’1’
b) Det er en egenskab, vi giver tal for at huske, hvad det er, vi regner med
c) Det er ét bestemt tal, som alle videnskabsfolk er enige om
d) Det er det samme som en meter
Spørgsmål 2:
Hvis du har et mol bøger, hvor mange bøger har du så?
a) Én bog
b) 10.000 bøger
c) Rigtig, rigtig mange, nemlig 6,022*1023 bøger
d) Cirka så mange bøger, som der er i et dansk bibliotek
Problemopgaver
Opgave 1:
Forklar hvad Avogadros tal er.
Opgave 2:
Du har to mol H2SO4, hvor mange mol har du af hvert atom?
Opgave 3:
Du har 3 mol C12H22O11 og 3 mol H2O, hvor mange mol har du af hvert atom? De 3 mol C12H22O11 og de 3 mol H2O gennemgår en kemisk reaktion og bliver til 6 mol C6H12O6. Hvor mange mol har du nu af hvert atom?
Opgave 4:
Dette spørgsmål går lidt ud over videoens indhold, men måske kan du godt finde løsningen alligevel. Kan 3 mol C12H22O11 og 3 mol H2O blive til 7 mol C6H12O6?
Masse kan ikke lige pludselig forsvinde i en kemisk reaktion. Det er dette simple princip, vi bruger, når vi afstemmer et reaktionsskema. I denne video får du en introduktion til, hvad et reaktionsskema er og de begreber, der knytter sig til disse. Derudover lærer du det vigtige håndværk at kunne afstemme et reaktionsskema.
Hvis du bare har styr på simpel matematik, er du klar til at se videoen om afstemning af reaktionsskemaer.
Når du har set og forstået videoen, er du klar til at bruge din viden. Du kan lære, hvordan du kan bruge din evne til at afstemme reaktionsskemaer, og hvorfor det er så vigtigt, i videoerne om mængdeberegning.
Opskriv den afstemte reaktion.
Reaktion 1:
CH3CH2OH + O2 → CO2 + H2O
Reaktion 2:
AgNO3 + Na2S → Ag2S + NaNO3
Reaktion 3:
C7H16 + O2 → CO2 + H2O
Reaktion 4:
Mg + HCl → H2 + MgCl2
Reaktion 5:
C8H7N + O2 → CO2 + H2O + NO
Reaktion 6:
Al + S → Al2S3
Hvis man har 1 mol Al og ubegrænset S, hvor meget Al2S3 kan man så få, hvis reaktionen er som ovenfor?
At være hurtig til mængdeberegning er en uvurderlig evne at besidde. Mængdeberegning handler om, hvor meget man har af et stof. Da man kan måle både masse (i gram eller kilogram) og stofmængde (i mol) så er det vigtigt, at man kan regne frem og tilbage mellem de to ting. Det er netop det, denne video handler om.
Det er absolut nødvendigt at du ved, hvad “mol” er, før du ser videoen. Heldigvis kan du se videoen om mol og finde ud af det.
Når du har set og forstået videoen, kan du gå videre til “Mængdeberegning 2”, hvor du lærer om, hvordan mængdeberegninger kan bruges i kemiske reaktioner.
Multiple choice spørgsmål
Spørgsmål 1:
Hvad står “m” for i forbindelse med mængdeberegning?
a) Stofmængden
b) Molarmassen
c) Massen
d) Mikro
Spørgsmål 2
Hvad står “n” for i forbindelse med mængdeberegning?
a) Stofmængden
b) Molarmassen
c) Massen
d) Et tilfældigt tal
Spørgsmål 3:
Hvad står “M” for i forbindelse med mængdeberegning?
a) Stofmængden
b) Molarmassen
c) Massen
d) Mega
Spørgsmål 4:
Hvad er den rigtige ligning?
a) n=m*M
b) n=m/M
c) m+n=M
d) m=n/M
Spørgsmål 5:
Hvilket stof har den største molarmasse?
a) C8H7N
b) CH3CH2OH
c) H2O
Problemopgaver
Opgave 1:
Du har 7 mol H’2SO4 – hvor mange gram H2SO4 har du?
Opgave 2:
Du har 1,8 kg C6H12O6 – hvor mange mol har du af stoffet?
Opgave 3:
Du har 4 mol af en væske, der vejer 72 g. Hvad er molarmassen af stoffet? Kan du komme i tanke om et stof med denne molarmasse? Betyder det, at det er lige præcis dette stof?
Når du lader to kemikalier reagere, hvor meget får du så ud af det? Hvor meget skal jeg bruge af de to reaktanter, hvis jeg vil lave en bestemt mængde produkt? Det er lige præcis disse spørgsmål, du lærer at besvare i denne video.
Denne video kombinerer viden om enheden mol, afstemning af reaktionsskemaer og den type mængdeberegning, der forklares i del 1. Derfor er det vigtigt, at du har set og forstået videoerne om disse emner, inden du kaster dig ud i denne video.
Når du har set og forstået videoen, har du erhvervet en vigtig egenskab. Prøv at søge på nettet efter flere mængdeberegningsopgaver – du kan aldrig få nok træning, og hvis du bliver rigtig god, har du en fordel i fremtiden. Hvis du ikke gider mere kemi, så kan du prøve et af BioStribens andre spændende emner.
Du får opgivet en række reaktioner, hvor du skal finde masse, molarmasse og stofmængde for alle reaktanter og produkter. Husk at kontrollere om reaktionen er afstemt, og om der bliver noget tilbage af en af reaktanterne.
Reaktion 1:
Du har 684 g C12H22O11. Hvor mange gram C6H12O6 får du ud af det? Hvor meget vand bliver brugt?
C12H22O11 + H2O → C6H12O6
Reaktion 2:
Du har 450 g C7H16 og 128 g O2. Hvor meget får du af produkterne?
C7H16 + O2 → CO2 + H2O
Reaktion 3:
Vi vil meget gerne lave 5 kg NH3. Hvor meget skal vi mindst bruge af de to reaktanter?
N2 + H2 → NH3
Reaktion 4:
Du har 372 g AgNO3 og 177 g NaCl. Find nu molarmasser, stofmængder og masser for både reaktanter og produkter.
AgNO3 + NaCl → NaNO3 + AgCl
En af de mest fundamentale egenskaber inden for kemi er at kunne afstemme reaktionsskemaer, fordi mange kemiske discipliner, inkl. mængdeberegning, kræver et afstemt reaktionsskema, før man kan gå i gang med at løse opgaver.
I denne video kigger vi på, hvordan kemiske reaktionsskemaer er opbygget, og vi kigger på en generel opskrift på, hvordan man afstemmer kemiske reaktionsskemaer, og gennemgår to eksempler på afstemning af reaktionsskemaer.
Efter du har set videoen, kan du teste din viden på de tilhørende øveopgaver, som du kan finde her.
Hvis du gerne vil vide mere om basal kemi, kan du se de andre videoer i serien ”Basal kemi” på Biostriben.
Mængdeberegning er en vigtig disciplin inden for kemi, som f.eks. bruges meget, når man laver eksperimenter. Tre vigtige størrelser inden for mængdeberegning er masse, molarmasse og stofmængde.
I denne video kigger vi på, hvad masse, molarmasse og stofmængde er, og vi gennemgår, hvordan man kan bestemme molarmassen for et stof ud fra det periodiske system, og hvordan man laver mængdeberegningsopgaver med masse, molarmasse og stofmængde, inkl. hvilke formler, der er vigtige at kende til.
Efter du har set videoen, kan du teste din viden på de tilhørende øveopgaver, som du kan finde her.
Hvis du gerne vil vide mere om basal kemi, kan du se de andre videoer i serien ”Basal kemi” på Biostriben.
Mængdeberegning er en vigtig disciplin inden for kemi, som f.eks. bruges meget, når man laver eksperimenter. Tre vigtige størrelser inden for mængdeberegning er stofmængde, koncentration og volumen.
I denne video kigger vi på, hvad stofmængde, koncentration og volumen er, og vi gennemgår, hvordan man laver mængdeberegningsopgaver med stofmængde, koncentration og volumen, inkl. hvilke formler, der er vigtige at kende til. Vi gennemgår også, hvordan man trækker de informationer, man skal bruge, ud af den opgavetekst, man har fået.
Det er en god ide at have set videoen ”Opgaver i mængdeberegning med masse, molarmasse og stofmængde”, inden du ser denne video.
Efter du har set videoen, kan du teste din viden på de tilhørende øveopgaver, som du kan finde her.
Hvis du gerne vil vide mere om basal kemi, kan du se de andre videoer i serien ”Basal kemi” på Biostriben.
Lærervejledningerne kan findes her.
Under disse findes øveopgaverne og de tilhørende facit.
BioStriben er udarbejdet af Pernille Ott Frendorf, Emma Holsey Kristiansen, Alexandra L. Zahid og Anders Ellegaard.
Pernille læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Pernille her.
Emma læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Emma her.
Alexandra læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Alexandra her.
Anders læser til daglig til civilingeniør i Bioteknologi.
Læs mere om Anders her.