Fordøjelsessystemet
Denne underside om fordøjelsessystemet udgør anden del af teorien for Biotech Academys materiale om Kroppen og kosten.
Maden vi spiser, står foran en rejse på 12-36 timer, før den har tilbagelagt vejen gennem kroppen.
For at cellerne kan optage næringsstofferne, skal maden først igennem hele fordøjelseskanalen som består af: Mundhule, spiserør, mavesæk, tolvfinger- og tyndtarm, tyktarm og endetarm. Undervejs hjælper mange forskellige enzymer med at nedbryde maden. Figur 4 viser, dels hvordan fordøjelseskanalen er opbygget, dels fordøjelsen af de enkelte næringsstoffer.
Munden og maven:
Maden bliver først findelt i munden, æltet og blandet med spyt. Spyttet indeholder nogle enzymer, som spalter kulhydraterne. I mavesækken fortsætter æltningen af maden, der bliver blandet med mavesaft. Mavesaften består bl.a. af et enzym, der spalter proteiner til aminosyrer. I gennemsnit tager det cirka 3-4 timer at tømme mavesækken. Det sker dog ikke på én gang, da der kun lukkes små portioner ud i tolvfingertarmen ad gangen.
Tarmen og leveren:
Når maden ankommer til tolvfingertarmen, er den i flydende form. I tolvfingertarmen bliver den blandet med bugspyt, galde og tarmsaft. Bugspyttet og tarmsaften indeholder enzymer, som spalter:
- Protein til aminosyrer
- Fedt til glycerol og fedtsyrer
- Kulhydrat til monosakkarider
Leveren producerer galde, som sendes videre til galdeblæren, hvorfra det bliver udskilt. Galden sørger bl.a. for, at fedtet bliver findelt til små fedtdråber. Det er allerede i tolvfingertarmen, at nogle af næringsstofferne bliver absorberet (optaget) i blodet eller lymfen. Tarmindholdet føres derpå videre til tyndtarmen ved hjælp af muskelsammentrækninger. Nedbrydningen af næringsstofferne fortsætter her, hvor de også bliver absorberet i blodbanen eller lymfen og derved sendt videre til cellerne. I cellerne bliver næringsstofferne omdannet til energi. Og uden energi ville cellerne ikke overleve.
Dog er det ikke alt, der bliver absorberet. Resten bliver skubbet videre til tyktarmen, hvor vandet i tarmindholdet opsuges, så tarmindholdet bliver mere fast. Jo længere tid tarmindholdet befinder sig i tyktarmen, desto fastere bliver det, og i værste fald kan det give forstoppelse.
Den sidste del af fordøjelseskanalen er endetarmen. Her glider tarmindholdet ned, og når endetarmen er fyldt, bliver der sendt besked til hjernen, som skaber en trang til at gå på toilettet.
Fordøjelsen af hvert næringsstof bliver beskrevet i detaljer her: Fordøjelse af proteiner, fordøjelse af kulhydrater, fordøjelse af fedt.
